Release af Friend Blend – kom og vær med til Friend Day i tipien
For et år siden sad en flok af jer Sall Whisky Friends i Sall og fik muligheden for at arbejde med blending/vatting med fem Sall Whisky fadprøver – nørderier på højt plan, udsøgte bud og en koncentration, som kun rigtige whiskyentusiaster kan mønstre. Den stemning og det fællesskab er noget af det, vi er allermest stolte af ved det her projekt: at vi kan give en platform, hvor venskaber opstår, og hvor vi samles om noget, vi elsker.
Nu er Friend Blend klar, og vi vil gerne fejre den sammen med jer Sall Whisky Friends til releasen d. 5. september.
Vi mødes i Sall til en aften i destilleriet og smagetipien med smagning af fem dramme, mad fra grillen og historien om, hvordan blenden blev til.
📅 D. 5. september
🕔 17:00-20:00
📍 Sall Whisky Distillery i Sall
💰 249 kr. – inkl. smagning af 5 dramme og mad fra grillen
Friend Blend kan i øvrigt allerede forudbestilles her: www.shop.sallwhisky.com/products/sall-whisky-friend-blend-1
Vi håber at mange af jer har lyst til at være med til at fejre den sammen med os.
17:00 – Ankomst
17:15 – Velkomst og historien om Friend Blend
18:00-19:00 – Smagningen af 5 dramme i tipien
19:00-20:00 – Mad, hygge og bål
20:00 – Afrunding og tak for i aften
Mulighed for at købe flasker med hjem. tak for i aften.
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.